Blog

Klage over bobestyrer

Har du fået skiftet boet efter en afdød af en bobestyrer, og ønsker du at klage over dennes behandling af sagen, kan du rette henvendelse til Skifteretten, der tager sig af klagen.

Du kan klage over en enkelt beslutning, over bebostyrerens behandling af sagen som et hele eller over bobestyrerens salær. Sidste år modtag Skifteretten mange hundrede klager over salærer, der i gennemsnit endte med en nedsættelse af 46.000 kroner – det kan derfor ofte betale sig at klage, hvis du mener, du har betalt for meget for at få sagen behandlet.

Kun ved meget store boer er det realistisk at betale mere end 100.000 kroner får at få hjælp af en bobestyrer. Skal du betale mere end dette bør du klage til Skifteretten for at få nedsat salæret. En række kritiske artikler i bl.a. Politiken og et program på DR1 afslørede i 2012, at der er alt for lidt konkurrence blandt dødsboadvokater i Danmark og at dette resulterer i meget ringe vilkår for de efterladte, der skal betale for meget for behandlingen af deres dødsbo.

Skifteretten har mulighed for at afsætte bobestyreren i en eksisterende bobehandling, hvis du klager og får medhold, ligesom skifteretten har mulighed for at nedsætte et allerede betalt gebyr, således at bobestyreren skal betale penge tilbage til arvingerne.

Frist for indgivelse af klage

Du har som udgangspunkt indtil 2 uger fra du får kendskab til den afgørelse, du ønsker at klage over, til at klage. Fra du får en regning fra bobestyreren, eller fra bobestyreren har foretaget den klagefremkaldende handling, har du indtil 2 uger til at tage kontakt til Skifteretten. Dette følger af Dødsboskiftelovens § 96.

En klage har ikke som udgangspunkt opsættende virkning. Dette betyder at behandlingen af boet fortsætter og altså ikke står på pause mens klagen bliver behandlet i Skifteretten.

Der kan gives dispensation til at behandle en klage afgivet senere end klagefristen, men dette kan være svært at komme igennem med – sørg derfor for at klage i det øjeblik, du bliver opmærksom på problemet, for at være sikker på at nå klagefristen i tide.

Kære Skifterettens afgørelse

Giver Skifteretten dig ikke medhold i din klage har du mulighed for at kære (synonym for anke) denne afgørelse til landsretten. Du kan klage under skifteretsmødet, hvor Skifteretten vil nedskrive din klage og sende den videre til landsretten.

For at kære din afgørelse skal du skrive et kæreskrift. Dette skal indeholde din påstand og ønskede påstand samt relevante bilag og en retsafgift på 400 kroner. Vinder du sagen mod Skifteretten vil du få disse penge tilbage igen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)

Klage over bobestyrer, 5.0 out of 5 based on 2 ratings

About the Author:

Jeg studerer på Aarhus Universitet og arbejder med websites. Læs mere om mig her.

Discussion

  1. Ivan  marts 6, 2013

    Hej,

    Hvor meget skal jeg regne med at en advokat tager som bobestyrer? Boet efter min far skiftes som et offentligt skifte, og jeg er i tvivl om, hvad en “fair pris” for bobestyrerens hjælp er.

    På forhånd tak,

    Ivan

    (reply)
    • Halfdan Timm  marts 13, 2013

      Hej Ivan,

      Du kan som udgangspunkt regne med op til 25 % og i hvert fald 50-100.000 kroner. Dette er på ingen måde unormalt. Har du fået præsenteret et beløb der er væsentligt højere end dette kan du overveje at gøre noget ved det. Hvilken pris har du fået, hvis jeg må spørge?

      /Halfdan

      (reply)
      • Jørgen Larsen  marts 11, 2014

        TIP !! Jeg har netop gjort indsigelse mod Forumadvokater i Roskilde. Blandt andet med henvisning til at de ikke bruger moderne teknologi som: NemId, SMS, Multichoice og webbaseret kontakt ved flere arvinger. Besparelserne vil estimeret være 75% (siger jeg som professionel IT mand)

        (reply)
  2. Jens Taulborg  marts 27, 2013

    Hej
    Jeg har lige et spørgsmål, min søsters mand erlig død og hun blev indlagt lige efter. Hans børn har indgivet boet til en bobestyrer uden hendes vidende. Kan de gøre det ensidigt, det et et simpelt bo, med hus, en gammel bil og motorcykel. Mvh. Jens

    (reply)
  3. Helle G. Andersen  december 2, 2013

    Min søns hustru er død ved selvmord og boet behandles som et insolvent bo med bobestyrer. Det betyder jo ikke at der ikke er nogle værdier i boet. Vi oplever dog, at afdødes mor bliver tilbudt disse værdier til uhørt lave priser og at bobestyrer ikke gør noget aktivt for at indhente bedre priser. Vi er blevet bedt om selv at forestå dette, men har ingen kompetence/viden indenfor værdiernes område. Bobestyrer vil ikke konkret svare på hvad hun har gjort for at sælge værdierne og er for øvrigt meget kølig, i forhold til at hun ikke vil bruge tid på vores henvendelser, da der ikke er tilstrækkelige midler i boet. Det handler IKKE om penge for min søn, men han vil gerne at der bliver midler til at sætte en smuk gravsten på hendes grav. Hvad er bobestyrers opgave i forhold til at omsætte værdierne? Og skal vi acceptere dette eller bør vi klage til skifteretten?

    På forhånd mange tak.

    Mvh.
    Helle

    (reply)
  4. Lilian Sinkamba Damkjær  september 11, 2014

    Hej
    Jeg har et spørgsmål, min mand død oktober 2010. Modet med Skifterretten gik ud på at jeg skulle sidde i uskiftebo. Udskrift af retsbogen af december 2010, det møde blev ikke sendt til mig, som enke men blev sendt til bobestyreren. Bobestyrer indtil dagsdato i 2014 vil ikke vise mig brevet. Men retten gav mig brevet den 1.09.2014 efter jeg havde presset på.
    Bobestyrer har hele tiden være meget optaget med at bekæmpe mig siden det stod på og Skifterretten vil ikke indse dette som et problem, som jeg opliver som enke.
    Jeg har klaget over bobestyrer til Skifterretten, men Skifterretten har nu afgøret at han fratager min retlig råd over ejendommen/fælles bolig, da jeg i dag står i økonomiske ruin. De økonomisk ruin kommer fra
    hans passivitet over et salg af en ejendomme som var en del af boet. Den ejendommen blev solgt på auktion marts 2011, men køber fik lov at betale januar 2012. Auktion kostede 400.000 kroner i omkostninger, advokat/Skifterretenmedhjælper salær på 200.000 kroner og en revisor 40.000 kroner, ialt 640.000 kroner, det beløb er betalt. Bobestyrer vil have 400.000 alene i bobehandling af boet efter min mand og oveni har jeg haft andre advokat at behandle min lejemål på plads, som jeg ikke har betalt endnu på 150.000.
    Hvis jeg havde adgang til det brev og udskrift af retsbogen af december 2010 skulle jeg have mulighed for at anbring bobestyrer og dennes dommer til afhøring på vegne af boet efter min mand.
    Hvad er for et retssystem overfor udlændninger?

    (reply)
  5. Jørgen christiansen  oktober 15, 2015

    Hvor lang tid går der før bobestyrer har godkendt status over boet til arven er afgjort hos skifteret og skat? I mit tilfælde er der gået ca. 3 måneder uden jeg har hørt fra bobestyrer. Mvh: marianne jensen.

    (reply)

Add a Comment